• ···
Fin med blonder!

Det knuser mit hjerte!

DSC_0065

Jeg er en meget følsom pige, og jeg har virkelig let til tårer. Jeg kan fremstå meget egoistisk nogen gange, men jeg bekymrer mig rigtig meget om, hvordan andre folk har det. Hvis der er noget der virkelig kan knuse mit hjerte, så er det når folk sidder alene på en restaurant og spiser. Jeg får simpelthen så ondt af dem, at det gør helt ondt indeni! Da Anna og jeg var på café i sidste uge, sad der også en ældre mand ved bordet ved siden af os – og han sad helt alene. Anna forsøgte at opmuntre mig med, at han måske arbejdede i en butik i nærheden og blot var nede for at spise noget hurtigt frokost. Men da tjeneren kom med en stor øl til ham, kunne vi godt regne ud, at det ikke var tilfældet..
I nogens øre lyder det sikkert helt vildt dumt, men jeg bliver virkelig ked af det og bekymret for, at de føler sig ensomme.. Jeg er ofte blevet ked af det, når jeg har været ude og spise med min familie. Min mor sagde engang noget rigtig klogt til mig, som jeg også lige vil dele med alle jer andre, som har det på samme måde som mig – jeg ved at jeg ikke er alene om at have det sådan her. Hun sagde, at det faktisk var mere synd for dem der sad alene derhjemme end dem på restauranten. Man skulle blot tænke på, at de havde energien og overskuddet til at tage ud og spise, også selvom de skal gøre det alene.
Jeg får det lidt bedre af, at se sådan på det. Men jeg synes nu stadigvæk, at det er synd for dem!
Er der nogle af jer, der har det på samme måde som mig?

Mys M!

27 kommentarer

  • Malene

    Har det så meget på samme måde, også nogle gange hvis der går en helt selv på gaden (ved godt der er mange der går selv) men hvis det er en gammel en, fordi så begynder jeg så småt at tænke åh nej, gad vide om han/hun bor alene, dør personen snart og jeg siger det også tit højt selvom jeg går sammen med nogen. Nogen gange får jeg VIRKELIG lyst til at gå over til personen og spørger dem og nogle ting og få en snak men det ville være ret pinligt. Men jeg ved ikke jeg får bare meste ondt af gamle mennesker fordi jeg begynder at tænke på hvornår mon de dør og andre mærkelige ting!:D
    Men forresten flot navn
    Jeg kan huske da jeg så Paradise sæson 9 da du var med, så syntes jeg det var sjovt du hed Malene ligesom mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Ja præsis sådan der har jeg det også. Det gør bare så ondt, at man nogen gange har lyst til at sætte sig hen til dem, men jeg er også en MEGET genert pige, så jeg har aldrig gjordt det. Men ja jeg har det på sammen måde som dig!❤️

    Elsker dig!❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Jeg kan sagtens følge din tankegang, og hvis man kan se det er ensomme mennesker kan jeg da også få lidt dårlig samvittighed nærmest. Mem nogle gange tager jeg alene ud og spiser for at slippe lidt væk fra familie stresset, eller for ikke at skulle tage hensyn til nogen overhovedet andre end mig selv. I nogle lande er det meget normalt at man tager ud for at spise alene. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Uha, jeg har det faktisk på nøjagtig samme måde. Men mit er generelt ved ældre mennesker; kan ikke klare tanken om, at ældre mennesker føler sig ensomme, ikke bliver behandlet ordentligt, at nogen snakker nedværdigende til dem..
    Tænker bare, det er et udtryk for, at man bekymrer sig om andre :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadine

    Jeg kan simpelthen ikke klare folk, som sidder på gaden…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    For mig er der stor forskel på at være alene og på at være ensom.
    Jeg har altid været den type, der bare trives rigtig godt i mit eget selskab. Selvfølgelig elsker jeg at bruge tid med mine venner og min familie, men jeg nyder også at være alene. Oftest er det for mig lidt et pusterum, hvor jeg kan få styr på alle mine tanker og ”meditere’ lidt.
    Mange jeg kender synes det er flovt f.eks. at gå ud og spise alene. Det har jeg intet problem med. Jeg kan også sagtens finde på at gå i biografen eller få en drink alene.
    Vil faktisk anbefale alle at prøve det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej Malene
    Jeg er en kvinde på 37 år – pt. single og noget af en film/serie freak. Jeg har aldrig været det store børne menneske, men har tre katte da jeg er kæmpe dyremenneske og også vegetar.

    Nå men til dit indlæg.. Jeg har en ret stor vennekreds og er tit booket op med aftaler – så det er jo dejligt.. Meeen det hænder da at jeg indimellem vildt gerne vil se en film i biffen som ingen andre gider se.. Jeg har talt med et par veninder og kollegaer om at det kunne være fedt hvis jeg kunne udfordre mig selv til at gå alene i biografen.. (synes det er vildt grænseoverskridende) men tror egentligt at det vil være meget sundt at kunne gøre sådan noget (og være ligeglad med hvad andre tænker – hvilket jeg synes er svært).. For når jeg kigger på det sådan helt udefra.. Hvorfor skulle man så egentlig ikke se den film man virkelig gerne ville se.. Hvorfor skal man være afhængig af at skulle være to for at gøre det?? Vi kvinder shopper jo ofte alene – no problemo.. Det kan vi godt.. Ja det er lidt mærkeligt.. Jeg holder mig jo netop tilbage fordi jeg tænker så meget på hvad andre ville tænke om mig.. Ej har hun ikke nogen venner hende der, hvor er hun mærkelig, hun må være ensom og hvad man nu ellers flygtigt kan tænke (og er ingen helgen – tænker selv sådan nogle gange om andre). Nu har jeg en stor omgangskreds – så ved at jeg ikke er venneløs (selvom i der læser dette måske tænker – yeah right crazy cat lady – du har så meget ingen venner:) But i do.. Tager virkelig tilløb til at prøve den biofgraf tur alene (selvom det nok ender med at være en søndag formiddag hvor der ikke er så mange hvis jeg gør/tør det- but anyway)
    Bare for at vokse lidt og være stolt af at have turde gøre det..
    Jeg ved godt at der selvfølgelig også er de ensomme blandt derude, og det er selvfølgelig heller ikke fedt, men der er bare også nogle selvvalgte og selvstændige derude som har det helt fint og egentlig gerne vil være afsted alene.. Bare lige for at give en anden vinkel på det også:)

    Tak for en ellers fantastisk blog:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Dejlig kommentar! Og jeg synes det er super fedt, at du udfordrer dig selv til at gå i biografen alene – det burde jeg også prøve en dag! Måske det også kan hjælpe mig til, at se tingene fra den vinkel du kan :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Jeg går i bio alene når der er en film jeg vil se, men mine veninder ikke har tid og min kæreste ikke vil se den. :) jeg tror tanken om det er mere grænseoverskridende end rent faktisk at gøre det :) det er i hvert fald min erfaring

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    Jeg kan virkelig genkende den følelse du beskriver, specielt hvis jeg ser nogen sidde alene i biografen, så får jeg nærmest dårlig samvittighed over, ikke selv at være alene. Men for noget tid siden, mødtes jeg med en ven. Han bor i en anden by end jeg selv, og havde været med toget. Han fortalte at han på grund af togtider havde været i byen længe før vi mødtes, og havde brugt tiden på at tage i biografen. Siden da har jeg, når jeg ser nogen alene i biffen, prøvet at tænke, at vedkommende jo nok bare lige skal kill some time, inden at skulle mødes med nogen. Ligeså tænke, at ham på restauranten, bare lige skal have en bid mad og en øl, inden en lang togtur hjem til familien. Prøv det, det hjælper for mig. Og hvis man får øjenkontakt, send et venligt smil. Der er der aldrig nogen, der bliver ked af :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Tak for det tip, det er virkelig en god én at bruge! Man kender jo heller ikke til deres historie, så det kan jo være sagtens være, at de står i den situation som din ven gjorde :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Hmm med alt den fokus og omtale der pt er på flok og deres ensomhed lyder dette nu, i mine øre, mere som en undskyldning for os selv, der gør det mere tåligt at vi aldrig selv henvender os til sådanne mennesker. For en kendsgerning er, at der er rigtig, rigtig mange der er ensomme. bort set fra det, behøver man nu ikke at være mindre ensom, fordi men sidder sammen med en step familie, eller venner. Mange kan også føle sig ensomme i selskab med andre. Måske fordi vi ikke i samme grad er nærværende, omsorgsfuld og lyttende som for år tilbage. Nøj hvor har jeg tit siddet et sted, og set fx 3 veninder sidde med næsen nede . Hver deres telefon. Så er spørgsmålet hvad der er værst, at føle sig ensom fordi man ikke kender så mange. Eller føle sig ensom fordi dem man kender aldrig er tiltræde. hilsen en der bevidst har afmeldt sig Facebook fordi jeg ikke ønsker at sidde med næsen i telefonen mens jeg er sammen med andre. Og er ‘kun’ 30 år. ☺

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Jeg giver dig bestemt ret i, at der er flere måder at være ensomme på. Jeg får så bare ikke ondt af de piger, der sidder med næsen ned i deres telefoner, for det synes jeg er et valg, som de selv træffer. Derimod skærer det i mit hjerte, hvis der sidder en ældre mand eller kvinde helt alene. Det skyldes at jeg ikke kender deres historie og grunden til, at de sidder helt alene. Jeg ser det ikke som en “undskyldning” for mig selv, for man kender netop ikke til deres historie. Samtidig er der nogle folk, der vil finde det upassende, hvis man uopfordret kommer hen til dem. Måske ønsker de at sidder alene? Hvem ved :-)
      Og fornuftigt nok at du kan “leve uden” Facebook, men jeg sidder altså ikke med næsen nede i min telefon når jeg er sammen med andre, selvom jeg har både facebook, instagram og nu også en blog. Det vælger man jo som sagt helt selv ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg spiser alene. Det kan godt være, det ikke er på en fin café, men nærmere at gå ned i kantinen for at købe frokost og så op i klassen og spise, mens man sidder og ser Netflix eller læser en blog eller en bog, for den sags skyld. Jeg har før prøvet at snakke med nogle af pigerne i min klasse, men jeg føler mig bare endnu mere alene når jeg gør det, fordi jeg godt kan mærke jeg ikke er en del af fællesskabet – især når de sidder højlydt og planlægger deres biografture og forfester uden at tænke på at invitere mig. Det er selvfølgelig hårdt, men så må jeg trøste mig selv med, at jeg i det mindste kan gå hjem til min familie, være sammen med min veninde uden for skolen og det ikke er fordi jeg slet ikke har nogle selvom det i øjeblikket kan føles sådan. Så bare rolig, selvom ensomhed er pissehårdt er folk ikke nødvendigvis uden nogle overhovedet fordi de spiser et enkelt måltid eller to for dem selv <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg synes at det er rart at hører at du også bekymre dig om mennesker hvis du er ude at spise. Jeg har i mange år fået af vide at det var en mærkelig tankegang jeg havde, men jeg synes at det er ufattelig synd for folk der sidder alene, næsten uanset hvad deres historie er. Jeg har en gang oplevet en ældre mand der sad på en restaurant ved et tomands bord, alene. Senere kom tjeneren hen og spurgte om hun måtte tage den anden tallerken med da hun synes at han ikke havde noget at bruge den til. Hun kunne jo se at han sad alene. Det var noget af det mest forfærdelige jeg længe har oplevet, manden blev så trist:-(

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annika

    Jeg har det på præcis samme måde med ældre mennesker, jeg får lyst til at gå hen og snakke med dem og give dem et kram! I dagens Danmark kan man dog ikke gøre sådan uden at blive tænkt mærkeligt om.. Men jeg gør det sku en dag! Du er ikke alene Malene, jeg får lyst til at græde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Hej søde Malene. Jeg har det helt som dig, især når det er ældre mennesker, og så hvis man tænker på hvordan sådan nogle har det juleaften, hvor vi andre hygger os med vores familie. Elsker foresten at læse med på din blog. Kh Freja!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Ja ældre mennesker er også det sværeste for mig, det gør virkelig ondt indeni og jeg får så ondt af dem. Men i forhold til juleaften, så har de fleste noget familie som de kan fejre dagen med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • mille

    Har det på samme måde
    Især når jeg ser ældre mennesker sidder alene. Man får lyst til at sat sig henne til dem og snak med dem. Så de ikke er alene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hej Malene jeg har det præcis på samme måde og når det sker har jeg bare lyst til at gå over og sidde ved dem ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har det præcis på samme måde jeg hader det og for lyst til at gå over til dem og siddde ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Ja lige præcis, men samtidig vil man jo heller ikke trænge sig på :-/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Jeg har det på samme måde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Agerbo Jacobsen

    Hej Malene :-) jeg har det præcis på samme måde, jeg kan ikke klare at se på folk der er alene eller sidder alene jeg får det så dårligt. Jeg synes at det er synd for dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Malene!
    Jeg har det præcis på samme måde, kan nærmest få tårer i øjnene hvis jeg ser et menneske helt alene på en restaurant. Det er forfærdeligt, og jeg får altid lyst til at slå mig ned og få en snak med personen – jeg er dog meget genert så det sker sjældent.

    Min far har engang sagt til mig, for også at opmuntre mig, at vi jo ikke kender deres historie. Måske venter de på nogen, eller måske har de haft et skænderi med deres kone.

    Lige gyldigt hvad skær det inde i mit hjerte..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Din far har også fuldstændig ret, man kender jo ikke til deres historie. Men jeg får det simpelthen også bare så dårligt.. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Har det på præcist samme måde

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Fin med blonder!