• ···
Hvorfor kan jeg ikke bare være glad?

Jeg gider ikke at lyve…

DSC_0026

Jeg snakkede med AM i går aftes, jeg havde enormt svært ved at finde ro, fordi tankerne kører rundt i hovedet på mig hele tiden. Så hun ringede til mig lidt over midnat, og vi snakkede i cirka en halv times tid. Det er virkelig skønt, at mine veninder bare er der for mig døgnet rundt! Nå men, hun siger så til mig, at hun undrede sig lidt over mit indlæg tidligere (Læs det lige HER). Hun forstod ikke hvordan jeg kunne være i stand til, at blotte mig sådan på bloggen og indrømme og fortælle i åbent forum, at jeg faktisk går og har det rigtig dårligt. Jeg prøvede at forklare hende, at bloggen er min måde at komme ud med mine følelser på. Det giver en vis lettelse, at skrive mine følelser ned. Samtidig så gider jeg heller ikke at lyve. Jeg gider ikke at lade som om, at jeg går og har det godt hele tiden, når sandheden er den stik modsatte. Jeg gider ikke at fremstå stærk og glad, når jeg egentlig er meget sårbar og følsom lige for tiden, hvilket jo kun er menneskeligt. Jeg lovede jer, da jeg åbnede bloggen, at jeg vil være så ærlig og åben over for jer, som jeg overhovedet kan være. Man kan selvfølgelig diskutere om jeg giver for meget af mig selv, men jeg bruger bloggen til at udtrykke mine følelser, og det har jeg bare brug for en gang i mellem – især lige for tiden. Samtidig er det så fantastisk, at jeg modtager så meget støtte fra jer skønne læsere. Jeg modtog så mange dejlige og varme beskeder efter mit indlæg igår, og jeg kan ikke takke jer nok! Jeg har desværre ikke nået at svare på alle beskederne, men i skal bare vide, at de betyder rigtig meget for mig <3

Mys M!

6 kommentarer

  • Sandra

    Jeg har kæmpe respekt for, at du er så ærlig omkring din situation. De fleste mennesker får alt til at se så lyserødt og fantastisk ud, men du fortæller sandheden om dit liv og det er stort! Du er ikke bange for at vise hvem du er og jeg tror du får mange mennesker til, at turde åbne mere op om dem selv – også når livet ikke går fantastisk. Du er en stor inspiration og jeg er sikker på, at du en eller anden dag bliver lykkelig. Ikke nu, ikke i morgen, måske ikke om et halvt år, men en dag. Ønsker det bedste for dig. For jeg ved, hvor svær en periode i dit liv du er i. Kæmpe cadeau til dig fordi du er dig. Og tak for dine skønne og ærlige blogindlæg. Kram ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde Sørensen

    Hej Malene.
    Jeg synes ikke du blotter dig for meget, det kan måske også være et lidt hårdt ord af bruge i forhold til hvad du selv ønsker og har brug for at fortælle folk. :-)
    Du har dine venner og din familie som kender dig og de kan nemt have deres meninger og deres råd til hvad de synes er personligt godt for dig. Men i nogle tilfælde er det også at få råd og trøst af nogen som ikke oplever en så tit og ikke kender en virkelig personligt. De kan komme med råd du kan overveje på din helt egen måde og hvor det er et andet syn i forhold til hvad venner og familie kommer med. :-)
    Jeg synes du skal bevare din følelse i maven om hvad du selv ønsker at dele med andre på din blog. Fordi fra mit synspunkt har du lavet en blog fordi du har brug for at dele dit liv med nogle der kan lide dig for det du deler af dig. Der ud over kan en blog godt virke for upersonlig hvis man ikke viser sine forskellige sider som indgår i sorg, glæde, venner, kærlighed, fester, make up eller hvad man vælger at bruge som blog til :-)
    Men i sidste ende er det er spørgsmål om hvad din mavefornemmelse fortæller dig at du har brug for at dele :-)
    Venlig hilsen Mathilde.
    P.S. Håber det giver mening :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Det er nemlig også sådan jeg har det. Det er rigtig rart at høre opmuntrende ord og få støtte fra folk, som ikke står mig så nær. De ser mere objektivt på tingene, hvilket er en god ting en gang imellem :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg synes det er enormt sej, at du tør være så åben på din blog Malene! Selvfølgelig skal du også have dine egne små hemmeligheder, men det at du tør vise hvordan du egentlig har det, er en meget stor styrke. Mange lyver og siger de har det ih og åh så godt efter et brud… men hvorfor lyve??

    Man kan så diskutere om det er en god idé at din ex MÅSKE læser det du skriver – og at han måske føler at han har “magten”, eftersom han kan se at du stadig er ked af det.. Men helt ærlig, HVIS han gjorde det… så lad ham da.. Han kan sku føle hvad han vil. Du skal nok komme dig over det. Det tager tid, men tror helt sikkert at det er et kæmpe skridt i den rigtige retning, at du vælger at flytte til Kbh. Pøj Pøj med det hele :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Tak for de søde ord <3
      Og det er nemlig lige præcis det min veninde også tænkte, at jeg fremstår alt for sårbar og knust foran ham – men som du også skriver, så er jeg virkelig ligeglad. Jeg er blevet ekstrem såret og knust, og det gider jeg ikke at skulle skjule, blot for ikke at tabe ansigt foran ham.
      Tusind tak! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Man skal også bare være ligeglad! Lyt til din mavefornemmelse og tænk på dig selv, og hvad du har det bedst med :kissing_heart: – og for guds skyld ikke kontakt ham, bare fordi du måske tænker på ham i øjeblikket. Når først man kontakter en ex igen, så ved de hvor de har én (oplevet på egen krop, og har lært af det).

      Og når du er klar til det, så lover jeg dig at København vrimler med en masse SØDE og flotte fyre! :147:

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Hvorfor kan jeg ikke bare være glad?