• ···
Hvad skal vi ha' til middag? Pandekager!

Mine råd mod kærestesorger

Kærestesorger

Nu har jeg jo ikke lagt skjul på her på bloggen, at jeg har været igennem en rigtig hård periode, som jeg stadigvæk er ved at kæmpe mig ud af det. Det har været ekstrem hårdt, og jeg har flere gange haft svært ved, at se mig ud af det. Det gør så ondt indeni, at man slet ikke kan forestille sig, at man nogensinde bliver oprigtig glad igen. Jeg er langt fra ekspert på det her område, men jeg kan komme med mine råd, og hvad der har hjulpet mig igennem den her periode.

Tid: Det første man skal gøre under et brud, er at acceptere det faktum, at man ikke længere skal være sammen. Man skal ikke gå og holde fast i et lille håb, for det er kun at trække pinen ud. Man skal give helt slip fra starten af, og derefter give det tid. Det er ikke et særlig godt råd, for man vil gerne have noget håndgribeligt. Noget der hjælper lige nu og her, og får smerten til at forsvinde – men det er kun tid der kan hjælpe. Så kan man finde nogle redskaber, som får tiden til at gå lidt hurtigere.

Familie og veninder: Jeg ville aldrig have klaret mig igennem det her uden min familie og mine veninder. Jeg er så evigt taknemlig for at have haft dem ved min side, ellers havde jeg aldrig klaret det. De har lyttet på mig, tørret mine tårer væk og forsøgt at få mig på andre tanker. De er guld værd i perioder som denne!

Snak om dine følelser: Det er vigtigt at man snakker om sine følelser og tanker, så man ikke går og holder det inde. Jeg har snakket om det hele så mange gange, at jeg slet ikke forstår, at mine veninder har kunne holde mig ud. Jeg har ringet grædende og sagt det samme om og om igen, men de har allesammen været der og lyttet på mig hver eneste gang. Det er vigtigt at man får snakket om det, og får sat ord på de tanker, som kører rundt inde i hovedet hele tiden.

Forkæl dig selv: Gør noget godt for dig selv! For mig har det bedste været at forkæle mig selv med en lækker ansigtsmaske, hårkur eller at lakere mine tånegle. Jeg har taget nogle skønne og lange bade, hvor jeg bare har tilladt mig selv at græde ud, og samtidig virkelig forkælet mig selv.

Se en masse serier: Dét at kunne leve sig ind i anden verden for en kort stund, har været en kæmpe hjælp for mig! Jeg har kunne ligge under min dyne og glemme min trælse verden for et øjeblik, og det har været fantastisk. Jeg har set afsnit efter afsnit efter afsnit, og jeg kan varmt anbefale Sex and the city.

Motion: Løb har været som medicin for mig under alt det her! Den første løbetur jeg tog, var simpelthen så hård. Jeg havde ligget i min seng i knap to uger og havde stort set ikke spist noget, så jeg havde absolut ingen energi. Min mor overtalte mig med på en lille tur, og det var rigtig skønt at komme afsted. Idet vi drejer op i indkørslen bryder jeg fuldstændig sammen. Jeg fik lige prikket hul på alle mine følelser, og det var skønt at give slip. Siden da har løb virkelig være noget positivt for mig. Hvis jeg går og er sur eller ked af det, eller generelt har en dårlig dag, så hjælper det virkelig at få løbet en tur.

Jeg håber at i kan bruge mine råd, hvis der sidder nogen derude, som har svært ved at komme ovenpå igen. Det skal nok komme, det lover jeg. Du er bare nødt til at give det tid <3

Mys M!

3 kommentarer

  • Louise

    Åh.. Begyndte at tude over det her indlæg. Selvom jeg lige nu er i et rigtig godt forhold, så kender jeg SÅ meget den periode og hvordan man har det. Puha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Tak Malene! Præcis hvad så mange piger har brug for, for en uge siden oplevede jeg mit allerførste breakup efter 1.5 års forhold og når man ikke ved hvordan man kan/skal håndtere det hele så er det ligesom om det hele bliver lidt sværere.. Men super lækkert indlæg og super lækker blog! Tak <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melanie

    Tak Malene ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Hvad skal vi ha' til middag? Pandekager!