• ···
Min rejse til Mexico - Afskeden og turen derned

Min rejse til Mexico – Den første nat og Blue Bay!

Det her er anden del på min historie omkring min rejse til Mexico. Hvis ikke i fik læst starten igår, så kan i gøre det lige HER.
Min første nat i Mexico, var bogstaveligtalt et helvede! Jeg var blevet sat af ude i nowhere, og skulle være her på ubestemt tid. Jeg fik slet ikke sovet, for jeg følte mig så utilpas og alene. Omkring klokken 7 om morgenen, kunne jeg høre hotelejeren gå rundt udenfor. Hun hed Maria og var enorm flink! En ældre mexicansk kvinde, som tulrede rundt udenfor dagen lang. Jeg spurgte efter en telefon, da jeg havde fået nummeret på en anden deltageransvarlig, Peter, som jeg håbede på, at jeg kunne få fat på. Hun fortalte mig så, at telefonen ikke havde virket de sidste par dage pga det slemme regnvejr. Jeg troede seriøst at jeg skulle dø! Ikke nok med at jeg ikke anede hvor jeg var henne, men nu kunne jeg heller ikke komme i kontakt med nogen. Heldigvis kom vi igennem efter et par opkald, og jeg fik fat på Peter. Jeg fortalte ham ærligt, at jeg følte mig meget utilpas og utryg, og undskyldte selvfølgelig for at have vækket ham. Han var heldigvis meget forstående og ville komme og besøge mig omkring kl.9. De to timer var uendelige, og jeg slog dem ihjel med min bog og en masse smøger. Endelig kom Peter og vi snakkede frem og tilbage angående min situation. Hvis ikke jeg kunne komme ud til de andre piger, så ville jeg hellere hjem! Jeg kunne simpelthen ikke lide at være der alene, så det kunne slet ikke diskuteres. Peter kunne mærke alvoren, og fik det heldigvis arrangeret, YES! Et par timer efter hentede han mig og vi kørte mod Blue Bay, som er det mest lækre hotel nogensinde! Turen var meget lang, og jeg fandt virkelig ud af, hvor langt ude i ingenting, jeg havde været. Jeg blev sat af på det lækreste hotel, fik noget at spise, og blev vist op til mit værelse. Det var et skønt værelse og udsigten var fantastisk! Jeg var så glad for, at jeg var kommet hen til de andre. Jeg mødte de andre piger nede i restauranten om aftenen, men vi måtte stadigvæk ikke tale sammen. Vi sad ved hver vores bord og spiste, lå ved hver vores liggestol ved poolen, og måtte knap nok kigge på hinanden. Det var virkelig svært! Vi var allesammen så nysgerrige for, at lære hinanden at kende. Vi fik også snakket ind i mellem og vi lavede håndtegn til hinanden, men det var meget begrænset!
Læs med i morgen hvor jeg fortæller om resten af ugen op til, at vi tjekkede ind på Paradise Hotel :-)

IMG_4576
IMG_4577
IMG_4605

Og min mentholatum læbepomade ligger selvfølgelig midt på min seng ;-)

 

Mys M!

4 kommentarer

  • Jeg havde bestemt heller ikke synes, at det var særlig sjovt at være helt alene i et fremmede land! Dejligt at du kunne komme ind til de andre :)
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nadine hansen

    Så godt indlæg du er vitkrlig god til at skrive og med god humor❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Hej Malene! Tænker på hvorfor du var blevet sendt til et andet hotel end de andre piger til at starte med?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Fordi vi ikke måtte lære hinanden at kende, inden vi tjekkede ind på Paradise Hotel :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Min rejse til Mexico - Afskeden og turen derned