• ···
Ingen ferie til mig!

Så er der kun én uge tilbage!

DSC_0018

Om præcis en uge flytter jeg til København. Det er simpelthen for mærkeligt! Det er en blanding af stor glæde og frygt på samme tid. Jeg glæder mig meget til, at jeg skal starte på en frisk, helt forfra. Samtidig så skræmmer det mig helt vildt. Jeg ville ønske, at jeg bare var skide sej, og gjorde det her i stiv arm, men jeg kan simpelthen ikke lade som om, at jeg ikke er en smule trykket af det. Jeg ser frem til de mange nye muligheder, en hverdag hvor jeg er tæt på min bedste veninde, og chancen for at opleve storbyen imens jeg er ung. Men jeg ved med sikkerhed, at når mine forældre har hjulpet mig med at flytte alle mine ting, og sætter sig ind i bilen og kører hjem, så står jeg tilbage på Amager med en kæmpe klump i maven… Jeg kommer til at savne dem i samme sekund, som de drejer rundt om hjørnet, og den tanke kan jeg slet ikke holde ud. Jeg overvejede faktisk flere gange at rykke min flytning til i sidste øjeblik, men samtidig så keder jeg mig virkelig her i Rødekro, og jeg vil jo også gerne nyde min sommer i København. Okay jeg er splittet, kan I ikke godt forstå, at tankerne kører rundt i hovedet på mig hele tiden?! Det korte af det lange er, at jeg glæder mig helt vildt, men jeg er samtidig skide bange! Jeg håber bare at glæden ved at bo derover bliver så stor, at jeg ikke kommer til at mærke savnen alt for meget. Jeg kan jo heller ikke blive boende hjemme hos mine forældre i Rødekro, det kommer jeg jo ikke videre af. Det skal jeg bare huske mig selv på hele tiden – flere gange om dagen ;-)

Mys M!

3 kommentarer

  • Julie

    Hej Malene.
    For 5 år siden stod jeg i helt samme situation. Jeg skulle flytte til en storby helt alene for at studere. Jeg kendte endda ikke nogen i byen, hvorfor jeg ikke havde muligheden for at mødes med venner for ikke at være helt alene.
    Jeg husker tydeligt, at jeg græd hele vejen i bilen sammen med min mor. Det var så forfærdeligt at skulle sige farvel til min mor, da jeg var på plads.
    Jeg kan afsløre så meget, at den første måned var meget hård og krævede mange tåre over en ny by og nyt studie på én gang! Men, og her kommer det gode så, lige pludseligt, og egentligt uden man selv opdager det, så falder man til og nyder alt hvad storbyen har at tilbyde. Min pointe er, selvom trygheden ved alt det velkendte derhjemme gør, at man føler, at man har behov for mere tid derhjemme, så kan du ligeså godt tage springet og flytte før eller siden, da selve tanken om at skulle flytte kan være nok til at du ikke nyder tiden hjemme.
    Det at flytte for sig selv, lang væk fra trygheden hjemmefra er så givende i længden, da man i langt højere grad lærer at stå på egne ben, og generelt bliver et mere selvstændigt og stærkere menneske. Derudover får man en masse oplevelser, som man ved Gud ikke ville have fået, havde man blevet hjemme i den lille landsby i alt trygheden.
    Igen min pointe: FLYT, hellere før eller siden, man er nødt til bare at gøre det og springe ud i det, fremfor at udskyde det uundgåelige. Du har jo taget beslutningen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ska

    Hej Malene :-)
    For 3 år siden stod jeg i samme situation som dig, hvor jeg for første gang skulle flytte laaaangt væk fra min familie, som var rigtig hårdt da eg er et stort familiemenneske :-)
    Da mine forældre kørte hjem efter vi havde fået alt på plads var jeg så heldig at jeg havde et par veninder der var kommet lidt før mine forældre tog hjem, så de var hos mig da de var kørt og vi havde hygge aften og sov sammen. Det synes jeg var virkelig dejligt så man ikke var helt alene!
    Så det kunne måske være en idé.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Det lyder som en rigtig god idé! Jeg skal heldigvis også bo sammen med en bekendt derover, som er hjemme den dag jeg kommer. Så jeg satser også på, at jeg skal bruge aftenen sammen med ham :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Ingen ferie til mig!