• ···
I'm baaaaack!

Om at fylde 25 og være single!

DSC_0154

Okay jeg må altså ærligt indrømme, at jeg er igennem en mindre krise… Om præcis otte dage fylder jeg nemlig 25, og det har jeg altså lidt svært ved at håndtere. Okay “lidt svært” er nok jordens største underdrivelse, for jeg er ved at gå fuldstændig i panik! Gud hvor føler jeg mig pludselig gammel. Jeg tror mest af alt at det skyldtes, at jeg måske ikke lige har nået de ting, som jeg egentlig gerne ville i en alder af 25. Jeg har hele min ungdom gået med tanken om, at jeg havde masser af tid endnu – men nu er jeg altså halvvejs til de 30! Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg som 25 årig ville bo på et værelse på Amager, stadigvæk være studerende og værst af alt – være alene. Okay jeg er selvfølgelig ikke helt alene. Jeg har nogle skønne mennesker omkring mig, men jeg havde altså nok lidt regnet med, at jeg havde fundet manden i mit liv på nuværende tidspunkt. Jeg har lidt svært ved at se positivt på min tilværelse lige nu, men min veninde Nanna sagde til mig forleden dag, at jeg da havde det fedeste liv! Ung og single i København – jeg skulle da bare nyde det i fulde drag. Det forsøger jeg også at gøre, men der er bare så mange ting ved singlelivet, som slet ikke tiltaler mig. Jeg gider for eksempel ikke at rende i byen hver anden weekend. Jeg vil meget hellere tilbringe min lørdag aften på sofaen med en god film. Det er dog heller ikke fordi, at jeg hellere ville sidde i et hus med børn “allerede” nu, men en mellemting havde altså været fint. Jeg må bare forsøge at nyde de muligheder, som jeg har foran mig. Men jeg må ærligt indrømme, at jeg glæder mig nu til at kunne slå mig ned – det tog mig måske lidt længere tid at nå dertil end for mange af mine veninder for eksempel, men nu glæder jeg mig til at den dag kommer <3

Mys M!

2 kommentarer

  • Josephine

    Hyg dig! Du er ikke gammel! Fyr den af..alt for mange får alt for tideligt børn huslån og fællesøkonomi.. Gaaab! Nyd dit liv.. Du skal nok nå det hele

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Er ked af at sige det, men du er ikke halvvejs til de 30. Du er halvvejs til de 50. Men kender det godt. Jeg gik også lidt i panik da jeg blev 30. Jeg græd og fejrede ikke min fødselsdag, da jeg ikke syntes det var noget at fejre. Da jeg blev 31 tog jeg det noget mere roligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

I'm baaaaack!