• ···
Jeg har overvejet at flytte hjem...

Jeg er syg hele tiden!

sygigen

Ja så er jeg endnu engang blevet ramt af en omgang sygdom. Hold nu op, hvor er jeg træt af det! Jeg har været syg minimum tre gange siden, at jeg flyttede til København i midten af august. Det kan jo simpelthen ikke passe :-/ Det er feber og forkølelse hver gang – og den her gang, er jeg ekstra hårdt ramt! Jeg var på arbejde til Black Friday i fredags, og havde det fint hele aftenen. Jeg nyste en del, men jeg lider jo også af allergi (læs om min allergi lige HER), så det tænkte jeg ikke så meget over. Om aftenen var jeg vildt smadret efter en hård vagt, og jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var helt på toppen. Jeg sov endda med halstørklæde den nat, for jeg havde sådan på fornemmelsen, at jeg ville vågne op dårlig næste dag – og det skal jeg da lige love for, at jeg gjorde. Jeg havde feber, snot i hele hovedet og den største hovedpine! Jeg kæmpede mig ind til byen med min veninde, for at nå nogle af Black Friday tilbudene, men jeg måtte give op efter et par timer. Jeg tilbragte resten af dagen under dynen, og sov elendigt natten til søndag. Igår havde jeg kun fået det værre, og måtte tilbringe hele dagen under dynen med en masse søvn. Idag er feberen heldigvis forsvundet, men jeg er lige så forkølet. Jeg forstår bare ikke hvorfor, at jeg bliver ramt hele tiden!? Jeg spiser dagligt c vitaminer for at styrke mit imunforsvar, og tager forebyggende kosttilskud hvis jeg kan mærke, at der er en forkølelse på vej. Samtidig har jeg altid varmt tøj på, for jeg fryser ret hurtigt i skolen eller herhjemme. Er der nogle af jer søde læsere, der har nogle gode råd til, hvordan jeg undgår at blive ramt hele tiden? For det her sygdoms pjat, er da slet ikke til at holde ud! :-/

Mys M!

32 kommentarer

  • Bjørg

    Hej Malene når jeg er forkølet bruger jeg et næsehorn der fylder jeg lunkent vand i og en tsk fint salt i og ryster tager det op til det ene næsebor indtil det ryger ud af det andet og så kommer der meget mere snot ud og hvis man gør det rigtigt eller nok så er der fri vej gennem næsens luftkanaler

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie S.

    Som mange andre har påpeget, kan det være fordi du har det svært psykisk, pga. flytning osv.
    Min krop siger fra, når jeg bliver presset og får det skidt.
    Så pas på dig selv :)

    Sig fra og mærk efter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie P

    En vigtig ting folk oftes glemmer er at hvis man ikke er på toppen psykisk, så bliver man også hårdere ramt fysisk! Stress osv giver også dårlig immunforsvar

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hej Malene :)
    Jeg havde det en overgang ligesom dig, og blev syg HELE tiden. Virkelig træls!
    I februar begyndte jeg til zoneterapi, og det har virkelig styrket mit immunforsvar! Samtidig tager jeg d-vitaminer i stedet for c-vitaminer og har hverken været syg eller forkølet siden februar :)
    Zoneterapi er vejen frem :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Hej Malene.
    Jeg tænker, at det har noget at gøre med at du er presset for tiden, og så svækkes immunforsvaret helt automatisk. Jeg tror ikke, du kan forebygge det med kosttilskud eller andet. Det er vist bare din krop som stritter imod og siger fra. Mit råd til dig, er at slappe lidt mere af og give dig selv plads og tid til at falde til ro. God jul
    Mvh Matilde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanne

    Hej Malene
    Det hjælper at drikke te med frisk ingefær og citron (evt lidt honning også) det holder immunforsvaret oppe :)
    Jeg har også haft problemer med ofte at være syg, men det hr hjulpet at drikke en kop te hver dag ☺️
    God bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Bio-Strath dråber har jeg brugt og har kun været syg 1-2 gange på et år min datter skal og til at ha dem når hun starter i vuggestue så hun ikke slæber de bakterier med hjem :) go bedring

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej Malene, det er da trist. God bedring herfra. Når jeg kan mærke at der er noget på vej, så drikker jeg Rød Solhat (echinacea) dråber i et glas vand og spiser ekstra c-vitaminer og en masse hvidløg (kan sluges råt). Dråberne smager grimt, men synes det virker og hvidløgen smager ikke rigtig af noget når du sluger det og det kan evt. skylles ned med mælk. Du skal nok regne med at lugte fælt af hvidløg, men hvad gør man ikke for at blive rask :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Jeg drikker også rød solhat, men der er det ofte for sent. Det hjælper på forkølelsen, men ønsker nogle forbyggende råd, så jeg ikke ender syg hver gang :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej Malene. Jeg har fulgt en del med på din blog, jeg synes, du har en masse gode synspunkter på mange ting, og har selvfølgelig også læst, at du har følt dig presset og stresset på det sidste og har overvejet at flytte fra København. Det får mig til at tænke, at jeg tror, at det er årsagen til, at du lettere bliver syg. Jeg ved fra mig selv, at så snart jeg er presset, så bliver jeg syg med det samme. Kan kun råde dig til at prøve at finde ud af, hvad der gør, at du ikke føler dig godt tilpas psykisk. Jeg har lagt mærke til, at du først har delt det med os andre efter, at din roomie flyttede, jeg ved ikke, om det kan have noget med sagen at gøre, eller om du også havde det sådan inden, men blot ventede med at dele det. Det kunne jo være, at København ikke virkede så skræmmende, når man havde en at komme hjem til? Jeg håber, at du får det bedre – rigtig god bedring her fra :-D
    By the way så kan jeg varmt anbefale en kop kogende vand med 4-5 dråber pebermyntedråber i og så snue dampen ind, det er helt forfærdeligt, men løsner virkelig og får renset igennem. Jeg plejer at gøre det to til tre gange om dagen og er rask et par dage efter ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Øv, trist at høre – jeg rammes af forkølelse når jeg drikker for lidt vand, har gang i for mange ting og sover for lidt.

    Og jeg har succes med at komme forkølelse til livs ved at drikke varmt vand med hvidløg, hvor jeg opløser så meget salt jeg kan holde ud at smage – det lindre halsen og binder væsken, så dehydreringen stoppes.
    Dernæst laver jeg en næseskyldning med en meget mild saltvandsblanding en lille tsk til 1 liter vand – det skyller snot ud af næsen og fugter slimhinderne, så man igen kan trække vejret og undgår at snottet løber :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Malene.

    Træls du har det sådan men kender det godt… Noget der har hjulpet mig er nogle dråber der hedder Echinaforce eller Echinamin- hvis du beder om rød solhat dråber på apoteket eller i matas ved de hvad du mener. Det er godt at tage når man kan mærke der er noget på vej, da det også er forbyggende, men det kan også stoppe en forkølelse- det er i hvert fald MIN erfaring. Ved ikke om det kan hjælpe dig, men synes da det er et forsøg værd- det er selvfølgelig helt op til dig!
    Håber du bliver frisk igen!
    – Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Jeg drikker også rød solhat, men ofte først når det er for sent. Det virker selvfølgelig en smule, og jeg tror helt sikkert også, at det hjælper mod forkølelsen. Jeg ønsker bare nogle hjælpemidler FØR jeg bliver ramt, for synes det er lidt for ofte for tiden :-/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Malene! Jeg kender til dit problem… Jeg flyttede til København for 2 år siden, og jeg har heller aldrig været så forkølet som jeg er i november-december måned! Sidste år var det slemt og i år er det faktisk begrænset, hvor syg jeg har været. :) Jeg har selv vendt og drejet mig for at finde ud af, hvorfor jeg blev ved med at være syg, også slog det mig, at jeg jo køre i metroen faktisk hver dag! Jeg har denne vinter undgået at røre ved håndtagene i metroen, for jeg har på fornemmelsen at metroen er en stor bakterie bombe. Jeg har derfor altid vanter på nu, og ellers står jeg uden at røre. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor meget offentlig transport du tager, men det kan måske være en årsag. :)
    Du må i hvert fald have god bedring! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melanie Marcussen

    Hej Malene. Først vil jeg lige fortælle dig at jeg elsker at læse din blog!<3

    – Når du er blevet ramt af forkølelse er et godt råd til at få det hurtigt væk: kog 1,5-1 liter vand. Hæld det over i en skål. Tag et håndklæde over hovedet, mens du har hovedet ind over skålen, så dampen bliver lukket inde og kun ryger op i dit hoved.. På den måde får dampen fra vandet dig til at svede. Og du vil svede sygdommen ud af kroppen. Derefter, lig i sengen 1 dags tid. Og du skulle være på toppen igen hurtigt (-: <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Malene
    Ud fra nogle af dine andre opslag virker det heler ikke til at du sådan går rundt og har det super godt psykisk. Dette kan have meget større indflydelse på dit fysiske helbred end du lige tror. Din krop reager på at du ikke har det godt psykisk ved at lade din krop blive syg og derved sikre den noget ro og hvile. dette er noget man skal overveje seriøst.
    Håber det kunne hjælpe lidt, det er jo aldrig fedt at gå rundt og være syg hele tiden :-)
    Hilsen Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linnea

    Hej Malene!
    Mit bedste bud på hvorfor du bliver så hurtigt syg fortiden, er at du ikke føler dig tryg i dine omgivelser. Jeg har læst på din blog at du lige er flytte til Kbh, så tænker at det kunne være en mulighed! Ellers må du bare have et virkelig dårligt immunforsvar, men så dårligt kan det vel heller ikke være – eller prøv at gå til lægen! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Har selv lige været hårdt ramt af en forkølelse, og har meget feber. Det hjælper tit at stå under et varmt bad for mig, at få lidt ekstra varme i kroppen måske også te eller suppe, prøv at slappe af med et tæppe på sofaen og en kop te eller kaffe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tobias

    Hey. Jeg har lige været ved lægen, og der fik jeg taget en blodprøve, hvor de kunne se jeg virkelig manglede D-vitamin (det styrker bl.a. Immunforsvaret) så prøv at hør om du ikke kan få taget en blodprøve ved din læge for at tjekke om du mangler nogen vitaminer. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rose

    Hej Malene ! For et par år siden var jeg også ramt af sygdom konstant, ligeså snart jeg var en smule presset eller sov for lidt, så vidste jeg at jeg lå med feber, snot og halsbetændelse… Jeg læste rundt omkring og fandt ud af vitaminpillerne “vitamun” skulle være gode, jeg har nu taget dem i snart 2 år, og har kun haft halsbetændelse 1 gang på de to år. Normalt havde jeg det hver 2-3. Måned. De kan købes i Matas, til omkring 230kr, men så har du også piller til 3 måneder.!
    God bedring
    // Rose

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det lyder ikke rart.. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor, men vil alligevel pointere at det godt kan skyldes stress – det gjorde det nemlig for mit vedkommende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Øv hvor irriterende. Jeg var tit syg for et år siden næsten hver måned, indtil jeg begyndte at spise vitaminpiller :) og så begyndte jeg også at drikke varm kakao og te hver aften inden jeg gik i seng. Det har hjulpet mig, det er et forsøg værd :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Malene
    Det kan også komme hvis du er for stresset, sæt farten ned og slap af

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hej søde Malene!
    Jeg kan genkende det der rigtig meget! Er selv tit syg og forstår ikke selv hvorfor.
    Min læge siger det er fordi jeg stresser for meget og ikke altid tager mig nok af min krop og slapper af når den har brug for det.. Jeg skal huske at sige nej og nogle gange bare give ens krop ro til at lade op!
    Så det kan sagtens komme i takt med at du er flyttet og måske lidt stresset for tiden! Giv dig selv ro ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Malene :-)
    Et rigtig godt råd som virker for mig, er at drikke en kop ingefær/citron te hver dag. Man skærer et stykke ingefær svarende til 2 cm i skiver og putter i et glas, tilsætter kogende vand og presser saften fra en kvart eller en halv citron ned i, alt efter hvad man er mest til. Derefter kom en teskefuld honning i og rør rundt. Hvis du ikke bryder dig om ingefær, så kan man også undlade dette og bare lave et glas kogende vand med citronsaft og honning. Det virker super godt for mig! Rigtig god bedring! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Jeg arbejder i en børnehave, og har haft samme problemer som dig. Jeg er dog begyndt at spise hvidløgstabletter én gang dagligt, som jeg har købt i Matas. Derudover drikker jeg 1-2 glas ingefærdrik HVER dag, som består af:
    Et stykke revet ingefær
    1/2 citron
    2 spsk. sukker
    1 l kogende vand
    Denne “drik” stiller jeg på køl i køleskabet og drikker den kold – skøn smagsoplevelse, især hvis man kan lide ingefær!
    God bedring

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Mere tøj på, når jeg er syg tager jeg tit ski undertøj på, måske også fordi du har været stresset.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camille

    Hej Malene,
    Jeg kan ikke undgå at lægge mærke til, at du går igennem en ret presset og stresset tid lige for tiden – som du jo også skriver meget om på din blog.
    Har du måske tænkt på, at det kan hænge sammen med dit helbred? Jeg er selv en studerende på 24 år, der for et par måneder siden knækkede sammen pga. stress, og både før og siden har mit helbred også skrantet med mange influenzasymptomer..
    Prøver nok bare at sige, at du skal passe på dig selv, prøve at tænke positivt og slappe så meget af som muligt! :blush: For lige pludselig kan det hele bare blive for meget..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Hej Malene! Træls at læse du bliver syg ofte :-( det er så træls og udmattende!
    Tager du nogle former for kosttilskud? Du giver til at spise sundt og selvfølgelig ved du det er godt for imunforsvaret. Det første du kunne gøre, er at ringe til lægen og finde ud af om du er i underskud af D-vitamin. Det er der rigtig mange danskere der er. (Kan stærkt anbefale D-pearls fra Pharma Nord. Dansk kvalitets produceret!) der ud over tænker jeg det kunne være rigtig godt for dig med et tilskud af Zink og Selen. Det er rigtig godt for imunforsvaret. Det findes også i blandt andet kød, nødder og mælk.
    A vitamin er også ret vigtigt for imunforsvaret!
    Men husk, at når først du er blevet ramt, skal der ikke meget til at du kan blive smittet igen, tror det er super vigtigt du får fyldt alle dine depoter op, så du kan komme helt op på hesten igen ❤️ Håber det kunne hjælpe lidt! Hvis du kan drikke det, så drik frisk ingefær. Et stykke på størrelse med eb fem krone også med varmt vand. Mega stærkt, men mega effektivt!! :-)

    Sender dig masser af “helbrende” vibs i din retning så sygdommen kan gå væk en gang for alle!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej søde M.
    Efter dine seneste indlæg, tænker jeg simpelthen, at det er et signal fra din krop om, at du trænger til at slappe af. Jeg har 35 år på bagen. Jeg har været nede med stress – sådan rigtigt – èn gang. Var indlagt i 5 dage. Nu har jeg lært at tage signalerne alvorligt, og gearer ned i tide. Du har travlt med dit studie, du bliver ofte syg, du er ikke glad. Jeg tror, du er stresset hvis ikke deprimeret. Pas på dig. Der er ikke andre det gør det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Hej Malene.
    Nu læste jeg også lige dit tidligere indlæg om du savner det der hjemme og føler dig ensom.
    Jeg har selv være igennem en del hårde ting de sidste 3 måneder og har også følt mig syg og utilpas og måtte blive hjemme fra skole.
    Jeg tror at når man føler negativ påvirkning på grund af ting der trykker en, så ender det med at fylde rigtig meget og så kan man godt gøre sig selv syg… Så kan det godt være man har det godt der hvor man er eller fungere med de mennesker man omgås, men det spiller ingen rolle, hvis du går med noget der har en negativ påvirkning.
    Vi mennesker har alt for let ved at lade de negative ting påvirke os og vi har svært ved at komme ud af det, men hvis man får god støtte og er åben for det så er der nok en udvej.. Snak med en du er tæt med og ikke glem at fortælle noget der trykker dig, alt skal ud og væk fra dit tryk på skuldrene.
    Jeg siger ikke at det er 100% det fordi du har et privat liv og kan have ting du ikke vil dele på bloggen, men savn skaber sorg og det kan medfører man bliver utilpas :-)
    Jeg håber virkelig på det bedste for dig og håber du kan finde frem til en løsning. Det er vigtigt at udleve sine drømme og når de er udlevet kan man altid søge tilbage til en tryghed :-)
    Kæmpe knus til dig! Stay strong og god bedring. :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Manse

    Har også været ramt af sygdom tre gange, men det er så indenfor 2 mdr. Det er altid ondt i halsen og forkølelse og en følelse af at være sløj. For mig skyldes det stress. Normalt er jeg kun syg 2-3 gange på et år og aldrig med kort afstand fra hinanden.. Men jeg har selv pt været igennem flytning, kærestebrud, nyt studie osv. Det kan påvirke immun forsvaret

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Jeg har overvejet at flytte hjem...