• ···
Jeg er kommet på Happn!

Den hyggeligste restaurant!

sushi1

Jeg har i denne uge været på weekendophold i hverdagene med AM. Hun havde bestilt et hotelophold til os helt tilbage i sommers, og nu havde vi endelig begge to tiden til at komme afsted. Efter min eksamen i tirsdags tog jeg hjem og pakkede, og onsdag formiddag var jeg med toget mod jylland. Jeg stod af i Kolding, hvor AM stod klar til at køre nordpå. Hotellet vi skulle bo på lå helt i nordjylland i byen Aabybro, som er et stykke længere oppe end Aalborg – så det var en lang tur! Vi ankom sidst på eftermiddagen, godt trætte og klar til at slappe af. Hotellet var ikke noget særligt, men det var faktisk meget hyggeligt. Vi havde et sted at sove, og nu skulle vi bare nyde, at vi endelig havde ferie! Vi spiste tre retters menu på hotellet den første aften – som bestod af rigtig dansk mad! Vi brugte hele aftenen på værelset med god vin og snak, og det var simpelthen også så tiltrængt. Jeg havde glædet mig til de her dage så længe, så de blev også nydt i fulde drag. Dagen efter sov vi længe – vi havde nok fået en tand for meget vin aftenen forinden (som altid), samtidig med at vi begge lige havde haft to eksamner hængende over hovedet. Vi stod op og gjorde os klar, og kørte senere ind til Aalborg for at hygge. Der fik vi shoppet en smule, og sluttede så aftenen af på den hyggeligste restaurant! Nu har jeg jo besøgt Karma Sushi i både Århus og København, men restauranten i Aalborg er virkelig noget for sig selv! Det er simpelthen så hyggelig en restaurant, og servicen var helt i top! Og der kan man altså godt mærke forskel på jylland og København – for servicen var helt noget andet her. Det var AM’s første tur på Karma suhi, så jeg var super spændt på hendes reaktion. Hun var heldigvis lige så begejstret for maden, som jeg. Som jeg har nævnt før, så er det virkelig også kvalitets sushi. Stykkerne er så lækre og delikate, det kan varmt anbefales, hvis ikke i har prøvet det! Min yndlings rulle er deres signatur, som hedder Karma Crunch (det nederste billede) – det var også AM’s favorit. Jeg kender efterhånden mine yndlingsstykker derinde, da jeg altid bestiller alt mulig forskelligt – og alt for meget! Denne gang fik vi dog flækket kongekrabbe til forrret, som jeg ikke havde prøvet endnu. Jeg har kun én ting at sige; Jeg er fan! Mums, det var lækkert! Men jeg er også glad for krabbekød, så det var lige noget for mig.
Vi havde en super lækker aften, og det var en perfekt måde at slutte nogle dejlige dage af på. Nu tager jeg lige en uge i sønderjylland hos mine forældre, og nyder at jeg endelig har ferie fra skolen <3

sushi2

sushi3

sushi4

Mys M!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Jeg er kommet på Happn!