• ···

Balmain Hair Couture

BM1

I torsdags var jeg til Balmain Hair Couture event på d’Angleterre og det var virkelig hyggeligt! Vi fik æren af at møde Richard Guliker, hvis far grundlagde Balmain Paris Hair Couture tilbage i 70’erne i tæt samarbejde med Pierre Balmain. Han fortalte om ideen bag deres produkter og hele visionen for denne virksomhed. Derudover fremviste de nogle udvalgte produkter og det hele var super spændende! Locationen var jo også bare skøn. Jeg har aldrig været på d’Angleterre før og det hele var bare så fint. Samtidig havde de lavet fine Balmain muffins og lækre goodiebags. Jeg glæder mig meget til at teste deres produkter, jeg er allerede gået i gang. Vi fik blandt andet deres texture spray med i vores goodiebag, hvilket jeg er stor fan af til mit flade og lidt tynde hår. Hele deres serie er tilsat samme duft af vanilje, hvilket jeg synes er ret lækkert.
Jeg var så heldig at få sat en Catwalk Ponytail i af deres dygtige frisør Guido Rieger og jeg var helt pjattet med den! Nu er jeg jo vant til at gå med extensions, men jeg har aldrig haft så flot og lang en ponytail! Den var utrolig nem at sætte i så det så naturligt ud. Håret er 100% memory hair, som er Balmain Hair selv har udviklet. Memory hair er syntetisk hår, som opfører sig som og ligner ægte hår. Det føles blødt og blender perfekt ind i ens eget hår.
De har endnu ikke en dansk webshop og hjemmeside, men produkterne kan købes i udvalgte saloner her i Danmark. Man kan se forhandlerlisten på deres facebookside lige her:  facebook.com/balmainhairdenmark´<3

BM2

BM3

BM4

BM5

BM6

Mys M!

Mit første år i København!

1årikøbenhavn

I går var det præcis et år siden, at jeg pakkede alle mine ting i en trailer og flyttede til København. Jeg husker den dag, som var det i går. Jeg vågnede med en kæmpe klump i maven – jeg var simpelthen så nervøs, spændt og bange på samme tid. Da jeg vågende, gik jeg ud til min mor, som sad ude på terassen og drak hendes morgenkaffe. Hun spurgte hvordan jeg havde det, og så brød jeg fuldstændig sammen. Jeg havde allerede hjemvé inden vi var kørt afsted. Jeg havde faktisk haft det helt fint ugerne op til min flytning, jeg glædet mig sådan til at starte på en frisk. Da dagen så endelig kom, så blev det pludselig meget skræmmende for mig. Min mor forsøgte selvfølgelig at opmuntre mig, og synes kun at det var sundt, at jeg kunne mærke en nervøsitet. Det var et kæmpe skridt for mig på det tidspunkt. Jeg havde boet det sidste halve år hjemme hos mine forældre efter bruddet med min ekskæreste, og det var blevet min tryghedsbase igen. Jeg kunne dog ikke leve mit liv i lille Rødekro, så jeg var nødt til at tage springet. Jeg fik tørt mine tårer væk, pakket bilen og så kørte vi ellers mod storbyen. Da vi landede på Amager fik vi hurtigt læsset mine ting af og så kørte min familie hurtigt mod jylland igen. Min mor ville ikke skabe en kæmpe afskedsscene og trække pinen ud for mig, så det blev en kort, men god afsked. Om aftenen hyggede jeg med Mike (min tidligere roomate), som lavede super lækker mad til os. Vi så en film inde hos ham og så hoppede jeg tidligt i seng. Jeg kan huske, at jeg følte at jeg var på ferie. Jeg kunne høre den larmende trafik uden for mit vindue og det hele var så fremmede for mig. Dagen efter tog jeg ud til min kusine og hendes kæreste i Rødovre, som jeg faktisk boede hos de efterfølgende dage. Jeg kunne slet ikke finde ro og jeg savnede min familie helt vildt! Jeg var dog nødt til at tage mig sammen og få pakket ud hjemme på Amager. Som de fleste af jer nok også har fået med, så brugte jeg meget tid sammen med Jack, da jeg lige var flyttet herover. Han viste mig rundt på sin motorcykel, tog mig med rundt i byen og fik mig til at føle mig hjemme. Han var en kæmpe støtte! Det har dog taget mig rigtig lang tid at falde til ro herover og jeg savner stadigvæk min familie og mine veninder i jylland rigtig meget. Jeg har det dog meget bedre nu. Jeg føler mig meget mere hjemme, og jeg sidder ikke med den samme klump i maven, hver gang jeg er på vej tilbage fra en weekend i jylland. Jeg har fået min egen base, en hverdag og jeg elsker at bo i København. Jeg er utrolig glad for, at jeg tog den beslutning for et år siden! Jeg kom om på den anden side af et hårdt brud, jeg blev stærkere og har lært utrolig meget om mig selv.

Mys M!

Mine favorit læbestifter!

14012817_10155007452224068_1308362540_o

Som i nok har bemærket på både min Instagram (malenesandgaard) og Snapschat (m.sandgaard), så er jeg blevet ret pjattet med læbestifter! Jeg synes det kan gøre en kæmpe forskel og lynhurtigt pifte et look op. Jeg er især blevet rigtig glad for læbestifter fra Smahsbox,  da de er utrolig pigmenteret og samtidig holder virkelig længe! Et af deres nyeste produkter er deres Insta-Matte Lipstick Transformer, som skal påføres ovenpå læbestiften og som giver et mat finish. Den er så skøn! Matte læbestifter har ofte en tendens til at udtørre læberne, men med denne finish undgår man dette. Den giver fugt til læberne, så læbestiften ikke revner i løbet af dagen. Den er et must til os piger, som elsker de matte farver på læberne. Den kan bruges på alle slags læbestifter, også de matte – det gør jeg ofte selv, netop for at give ekstra fugt til mine læber i løbet af dagen. Jeg har netop indgået et samarbejde med Smashbox, hvor jeg har modtaget hele deres læbestift kollektion. Jeg havde mange af deres farver i forvejen, eftersom at jeg arbejder i Stylebox, og jeg har simpelthen haft så svært ved at kontrollere mine køb. De har lavet så mange fede farver! Min favorit i øjeblikket er farven Audition, som i kan se på billedet nedenunder. Den er nude med et lyserødt skær, så den er meget naturlig og passer til mange forskellige lejligheder. Denne læbestift er ikke mat, men jeg bruger den ofte sammen med min Insta-Matte Lipstick Transformer. I kan se hele deres make-up kollektion på deres hjemmeside www.smashbox.dk <3
Smashbox sælges ikke så mange steder i Danmark, så det er virkelig lækkert, at de netop har lanceret deres egen hjemmeside, hvor man har mulighed for at købe alle deres produkter. Smashbox er et super lækkert mærke, som jeg selv har fået kendskab til, efter jeg har fået job inde i Stylebox. Jeg kan ikke leve uden deres primere, de er virkelig guld værd! Så hvis i overvejer at prøve nogle af deres produkter, så vil jeg helt klart anbefale en primer og et af deres skønne læbeprodukter.

14037814_10155007452149068_770338682_o

Mys M!

 

Indlægget er sponsoreret i samarbejde med Smashbox

Jeg har sagt farvel til K….

farvel

Det her har været en uge med meget blandede følelser… Jeg er startet i praktik i forbindelse med min uddannelse, og det tegner til at blive et spændende og lærerigt halvt år. De virker rigtig søde derude og jeg fik endda blomster på min første dag, så jeg glæder mig til at komme ordentlig i gang. Vi er to praktikanter derude, og hende den anden pige virker også enormt sød. Det er dejligt at jeg har hende at spare med de næste måneder og under bachelorskrivning.

Det har dog også været en meget hård uge for mig, for jeg har været nødt til at sige farvel til K… Han skal et halvt år til USA for at studere og han rejste afsted igår aftes. Jeg er på kort tid, blevet rigtig glad for ham, så det gjorde ubeskrivelig ondt at sige farvel. Vi har haft nogle dejlige dage sammen og jeg sendte ham afsted med nogle gode minder. Vi vidste begge to fra starten af, at han skulle rejse afsted, så vi tog en kæmpe chance, da vi begyndte at se hinanden. Vi anede jo ikke på det tidspunkt, at vi ville falde for hinanden – men det gjorde vi. Jeg tror heller ikke, at jeg ville tage det tilbage, hvis jeg fik muligheden for det. Lige nu synes jeg selvfølgelig ikke at det er særlig sjovt, men jeg er bare taknemlig for den tid vi har haft sammen.  Jeg er utrolig glad på hans vegne, og jeg håber at han får hans livs oplevelse, men jeg glæder mig nu allermest til, at han kommer hjem igen – selvom det først sker om lang tid. Vi tog allerede afsked i tirsdags, så jeg kunne få en ro inden jeg skulle starte i praktik onsdag morgen. Min kusine hentede mig ude ved ham efter vi havde sagt farvel og jeg boede hos dem de efterfølgende to dage. Igår aftes, hvor han skulle flyve, valgte jeg at tage toget hjem til Jylland. Jeg havde brug for min familie og mine veninder derhjemme, så jeg kan holde mig oppe lige nu. Jeg er, som I nok allerede ved, en meget følsom pige, og jeg lader mig hurtigt blive slået ud af sådanne situationer. Heldigvis får jeg nok at se til resten af året med praktikpladsen, bachelor og mit nye hjem på Nørrebro. Jeg tror og håber på, at tiden kommer til at gå hurtigt, selvom jeg allerede savner ham. Lige nu er jeg bare nødt til at være taknemlig for, at jeg er så heldig, at jeg har noget som gør det så svært at sige farvel…

Mys M!

Jeg skylder jer en opdatering!

blooog

Det er næsten en måned siden, at jeg sidst skrev et indlæg på bloggen – og tiden er bare fløjet afsted! Som I nok har fået med, så var jeg jo på en lang ferie i USA, og det er også primært derfor, at jeg ikke har fået opdateret bloggen. Jeg forsøgte at nyde min ferie og koble fuldstændig af, så tiden blev ikke brugt foran min computer. Jeg kom hjem for en uges tid siden, men der har bare været meget. Jeg flyttede jo to dage inden vi rejste afsted på ferie (hvis ikke I har fået min flytning med, så kan i læse mere om den lige HER), så jeg kom hjem til værelse fyldt med flyttekasser og møblerne stod bogstaveligtalt på højkant. Jeg kunne ærlig talt slet ikke overskue det, så de første dage hjemme bestod udelukkende af overspringshandlinger. Jeg fik brugt tid sammen med mine veninder, K og så har jeg selvfølgelig også været på pokémon jagt – ja jeg fanger pokémoner, og jeg elsker det! Nu har jeg fået pakket en del ud, jeg mangler dog et nyt tøjskab, så alt mit tøj ligger i sække og under mit make-up bord. Det er rimelig uoverskueligt, også fordi jeg skal arbejde hele den her uge, så jeg kan ikke lige finde tiden til et smut i IKEA. Jeg er heldigvis vant til at bo i flytterod, og Matildes (min nye roomie) far hang mit gardin op i morges, så nu behøver jeg ikke at vågne konsekvent kl.6 hver morgen når solen står op. Bortset fra det kaotiske flytterod, så er jeg allerede meget glad for mit nye hjem. Matilde er virkelig sød, beliggenheden er perfekt og lejligheden er skøn! Selvom jeg har sagt det nogle gange før, så lover jeg at prioritere bloggen noget mere – I må til gengæld snart kende mig så godt, at I ved jeg får de her stille perioder. Jeg savner bloggen, der er bare så meget lige nu, så jeg håber endnu engang på jeres forståelse.

Mys M!