• ···
Jeg skylder jer en opdatering!

Jeg har sagt farvel til K….

farvel

Det her har været en uge med meget blandede følelser… Jeg er startet i praktik i forbindelse med min uddannelse, og det tegner til at blive et spændende og lærerigt halvt år. De virker rigtig søde derude og jeg fik endda blomster på min første dag, så jeg glæder mig til at komme ordentlig i gang. Vi er to praktikanter derude, og hende den anden pige virker også enormt sød. Det er dejligt at jeg har hende at spare med de næste måneder og under bachelorskrivning.

Det har dog også været en meget hård uge for mig, for jeg har været nødt til at sige farvel til K… Han skal et halvt år til USA for at studere og han rejste afsted igår aftes. Jeg er på kort tid, blevet rigtig glad for ham, så det gjorde ubeskrivelig ondt at sige farvel. Vi har haft nogle dejlige dage sammen og jeg sendte ham afsted med nogle gode minder. Vi vidste begge to fra starten af, at han skulle rejse afsted, så vi tog en kæmpe chance, da vi begyndte at se hinanden. Vi anede jo ikke på det tidspunkt, at vi ville falde for hinanden – men det gjorde vi. Jeg tror heller ikke, at jeg ville tage det tilbage, hvis jeg fik muligheden for det. Lige nu synes jeg selvfølgelig ikke at det er særlig sjovt, men jeg er bare taknemlig for den tid vi har haft sammen.  Jeg er utrolig glad på hans vegne, og jeg håber at han får hans livs oplevelse, men jeg glæder mig nu allermest til, at han kommer hjem igen – selvom det først sker om lang tid. Vi tog allerede afsked i tirsdags, så jeg kunne få en ro inden jeg skulle starte i praktik onsdag morgen. Min kusine hentede mig ude ved ham efter vi havde sagt farvel og jeg boede hos dem de efterfølgende to dage. Igår aftes, hvor han skulle flyve, valgte jeg at tage toget hjem til Jylland. Jeg havde brug for min familie og mine veninder derhjemme, så jeg kan holde mig oppe lige nu. Jeg er, som I nok allerede ved, en meget følsom pige, og jeg lader mig hurtigt blive slået ud af sådanne situationer. Heldigvis får jeg nok at se til resten af året med praktikpladsen, bachelor og mit nye hjem på Nørrebro. Jeg tror og håber på, at tiden kommer til at gå hurtigt, selvom jeg allerede savner ham. Lige nu er jeg bare nødt til at være taknemlig for, at jeg er så heldig, at jeg har noget som gør det så svært at sige farvel…

Mys M!

3 kommentarer

  • Pyyh, det lyder hårdt. Det er aldrig nemt at tage afsked :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michele

    Hej Malene
    Nomalt er jeg ikke en type der vil skrive her inde, men din historie kan jeg virkelige ligge kendskab til, så tænkte jeg ville dele min historie med dig 😄
    Da jeg lærte min kæreste af kende, viste vi at han skulle 4 mrd til Ekvador, men ligesom jer, var vi blevet rigtig glade for hinanden og besluttede og blive kærester alligevel, på trods af han skulle afsted…
    Da han tog afsted havde vi været kærester i 4 mrd…
    Dagen kom hvor han skulle afsted, og jeg kører ham til toget, det var såå hårdt og sige farvel og vi græd begge to…
    De 4 mrd var uden tvivl de hårdeste nogensinde… Jeg græd helt vildt, følte mig utrolig ensom.. Jeg prøvede og holde mig igang med arbejde osv, men jeg havde også en datter på 3 år så jeg var nød til og værre der hjemme alene om aften når hun sov og der fik tankerne bare frit spil… Ej, hvor jeg kunne kører mig selv ned pga savn… Jeg blev sgu helt mærkelig i mit hovede og det grønne monster kom frem!! 2 gange gjorde jeg det forbi med ham, fordi jeg ikke kunne holde det ud og HVER gang fortrød jeg med det samme og vi fandt sammen igen 😄
    Nå men den dag i dag er vi stadig sammen (7 år til dec) og vi har en dejlig dreng og en lille pige på vej sammen😄
    Grunden til jeg ville dele min histore med dig er vel, ja selvom det er hårdt nu (og det bliver sikker bare mere hårdt med tiden) så kan det godt blive godt på den anden side 😄😄
    Knus Michele

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Tusind tusind tak for din besked! Den varmer mere end du overhovedet kan forestille mig. Lige nu virker tiden uendelig lang, og jeg frygter naturligvis om vi kan komme om på den anden side. Så det er virkelig dejligt at høre, at det faktisk kan lade sig gøre. Tak fordi du ville dele din historie<3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Jeg skylder jer en opdatering!