• ···

Jeg er snart færdiguddannet!

cph

Det her billede blev taget for cirka halvandet år siden. På det tidspunkt skulle jeg til at træffe en vigtig beslutning. En beslutning omkring hvor jeg skulle læse videre. Var jeg klar til at tage springe og flytte væk fra Jylland? Min drømmeskole, som var/er Cphbusiness, lå selvfølgelig i København og jeg håbede inderligt, at jeg blev optaget. Adgangskravene var noget højere end i Jylland, så jeg krydsede virkelig fingre for at det lykkedes. Det gjorde det! Og valget om at læse herover har vist sig at være den helt rigtig for mig. Til januar er jeg færdiguddannet og det er simpelthen så mærkeligt at tænke på! Jeg kan slet ikke forstå, at der allerede er gået halvandet år siden, at jeg blev optaget på mit drømmestudie. Jeg husker tydeligt, da jeg modtog mit optagelsesbrev fra Cphbusiness, jeg var ovenud lykkelig! Jeg har heller ikke ét sekund fortrudt, at jeg tog beslutning om at flytte (hele vejen) til København, for at tage min uddannelse. Hvis nogen er i tvivl, så er jeg i gang med en PBA i International handel og markedsføring, som er en overbygning på min uddannelse som markedsføringsøkonom, som jeg tog i Kolding. Jeg har været meget glad for både mit valg af uddannelse, men især også for skolen og de muligheder som de har tilbudt mig. Der har været en kæmpe forskel på både det faglige niveau, men også hele studiemiljøet her i København. Der har været enorm meget gruppearbejde på mit studie og det har jeg været glad for. Det har betydet, at jeg har brugt utallige af timer sammen med de fire skønne piger fra min studiegruppe, og jeg har aldrig været så tæt knyttet med mine medstuderende, som jeg har været på den her uddannelse. Det har været på et helt andet plan, når man er tvunget til at kæmpe sig igennem diverse præsentationer og afleveringer uge efter uge. Det har været hårdt, men samtidig så utrolig lærerigt. Nu er vi allesammen i praktik her på det sidste semester og jeg har savnet dem rigtig meget i min hverdag! Men det er dejligt at jeg i forbindelse med mit studie kommer ud og arbejder i praksis med de ting, som jeg er blevet rustet til i løbet af det sidste år. Sideløbende med min praktik er jeg i gang med at skrive min bachelor, som skal afleveres D.3 januar. Den skal jeg op og forsvare også engang i januar – og så er jeg færdig. Det er helt uvirkeligt! Jeg kommer uden tvivl om på den anden side, som en meget anerledes kvinde. Jeg har lært utrolig meget især fagligt, men også om mig selv. Og hvad skal der så ske? Det ved jeg stadigvæk ikke endnu. Jeg synes pludselig, at tiden går rigtig stærkt, og jeg kan ikke helt følge med. Men én ting er sikkert, jeg er så glad for, at jeg tog den beslutning om at takke ja til min studieplads for halvandet år siden – det har jeg gjort en kæmpe forskel for mig!
Cphbusiness holder åbent hus D.1 og D.2 november, så hvis du overvejer at læse noget i samme retning, så vil jeg varmt anbefale at du tager ind forbi skolen. I kan læse mere omkring det hele på deres hjemme: https://www.cphbusiness.dk/ <3

Før jeg startede på min PBA, tog jeg uddannelsen som markedsføringsøkonom

 

Mys M!

 

Indlægget er sponsoreret i samarbejde med Cphbusiness

Velkommen tilbage mandag! / Vinderen af konkurrencen

vindere

Så starter en ny uge og for mit vedkommende ovenpå en arbejdsweekend. Nu elsker jeg heldigvis mit arbejde i Stylebox, så jeg har ikke meget imod at bruge en hel weekend i butikken. Til gengæld hader jeg mandage, så den dag er stort set altid en kamp at komme igennem. Det gør det dog lidt lettere at komme igennem dagen, når jeg startede mandag morgen ude i Stylebox til MAC Kickoff møde – vi får nemlig meget snart MAC i butikkerne og det bliver så spændende! Desuden skal jeg ud til min veninde Nanna i aften, som laver tarteletter til os. Mums.
Samtidig kan jeg glæde en af jer læsere, da jeg nemlig har trukket en vinder af min konkurrence i samarbejde med Juicy Couture. Først og fremmest, tusind tak fordi at i gad dele jeres historier med mig, det har været en kæmpe fornøjelse at læse! I kan læse alle kommentarerne under mit indlæg lige HER. Jeg har trukket en tilfældig vinder blandt kommentarerne, da ingen af jeres historier var bedre end hinandens – de var noget særlige på hver deres måde. Stort tillykke til Awa Sari, du må meget gerne kommentere under dette indlæg med din adresse (den forbliver selvfølgelig anonym), så får jeg sendt en parfume afsted til dig <3 Jeg håber at du bliver glad for den og at den også kan vække din frygtløse side frem, som den bestemt gør hos mig!

Mys M!

Hvornår har jeg sidst gjort noget vildt? / KONKURRENCE!

juicy2

I forbindelse med lancheringen af parfumen I LOVE JUICY COUTURE blev jeg spurgt, hvornår jeg sidst har gjort noget vildt? Dét spørgsmål var faktisk lidt af en øjenåbner for mig, for jeg kunne umiddelbart ikke lige svare på det. Det vildeste jeg har gjort i lang tid, var da jeg valgte at flytte til København. Det var jo et kæmpe skridt for mig, men jeg må ærligt indrømme, at det selvfølgelig hurtig blev hverdag for mig. Jeg har så stor fokus på min skole og mit arbejde, at jeg til tider faktisk glemmer at nyde nuet – dét skulle der laves om på. Jeg besluttede mig for at blive bedre til at sige JA til ting og det har allerede gjort en kæmpe forskel for mig. Jeg har været til flere festlige sammenkomster den sidste måned end jeg har hele året, og jeg har nydt det! Jeg er jo en pige der elsker at gøre noget ud af mig selv og have det sjovt! Jeg har nydt at dresse mig op og med I LOVE JUICY COUTURE har jeg fundet den frygtløse pige frem igen – hende der står ved sig selv og ved hvad hun er værd. Jeg havde glemt den side af mig selv og det er dejligt at have fundet hende igen! Har du for nylig spurgt dig selv, hvornår du sidst har gjort noget vildt? Gjort noget for første gang? Det er i min optik en befriende måde at tænke på! I forbindelse med denne kampagne har jeg fået lov til at udlove en parfume til en heldig læser. Det eneste i skal gøre er at svare på spørgsmålet: Hvornår har du sidst gjort noget for første gang? Svar i kommentarfeltet herunder, så trækker jeg en heldig vinder D.20 oktober <3 Og husk! I kan ikke se jeres kommentarer før jeg har godkendt dem, så de vil ikke blive slået op med det samme – så i behøver ikke at kommentere flere gange, af frygt for at der er sket en fejl. Held og lykke!

juicy1

Mys M!

 

Indlægget er lavet i samarbejde med JUICY COUTURE

Jeg er blevet voksen!

voksen

Ja den er sgu god nok, jeg er ved at blive voksen! Nu fylder jeg også snart 26, så det er måske også på tide. Jeg har før diskuteret her på bloggen, hvornår man kan kalde sig selv for voksen. Rent juridisk er man voksen når man fylder 18 år, men jeg har aldrig følt mig som en voksen – jeg ved egentlig ikke helt hvorfor? Jeg har nok bare aldrig taget ansvar for nogle ting, som jeg synes man bør gøre som voksen. Jeg har truffet uendelige mange dumme beslutninger og levet rigtig meget i nuet. Fremtiden har altid været meget fjern for mig, og jeg har sjælendt tænkt over konsekvenserne af de valg, som jeg har truffet. På det seneste har jeg dog truffet nogle beslutninger, som jeg synes er meget voksent – mere end sædvanligvis ihvertfald. Samtidig har mit udseende ændret sig en smule i den mere voksne og modne retning (i følge mig selv) og som prikken over i’et, så er jeg dælme også begyndt at drikke kaffe!? Ja det havde jeg lige godt aldrig troet! Jeg må også hellere lige påpege, at der er tale om cafe latte, og jeg har kun drukket tre kopper i det hele. De første to blev drukket på arbejde i Stylebox – første gang fordi jeg simpelthen var så træt og anden gang fordi jeg var en smule sløj. Den sidste kop blev drukket i forrige uge på mit praktiksted, fordi jeg stort set ikke havde sovet natten forinden. Jeg synes absolut ikke, at det smager særlig godt – men ned kommer det da. Jeg havde vitterlig aldrig troet, at jeg nogensinde skulle drikke kaffe! Jeg må nok bare indset, at jeg er ved at blive voksen. Det er lidt mærkeligt. Til gengæld sover jeg stadigvæk med min bamse i sengen og spiser alt for mange mælkesnitter, så helt voksen er jeg heller ikke endnu ;-)

Mys M

Næsepsray afvænning igen!

naesepsray

Ja så er vi på den igen! Jeg skulle i byen for et par weekender siden og jeg var fuldstændig stoppet til i næsen. Jeg besluttede mig derfor at ty til min næsespray, som jeg ellers aldrig bruger. Jeg gad bare ikke at have ødelagt en aften, som jeg virkelig havde set frem til. Jeg ved godt, at hvis jeg bare bruger den én enkelt aften, så skal jeg igennem et helvede for at slippe af med den igen. Jeg bliver så hurtig afhængig af den! Jeg har også skrevet om dengang, at jeg var afhængig af næsespray i en længere periode, og hvor svært det var at komme af med den. Siden jeg slap af med den dengang, er det virkelig sjælendt at jeg bruger den. Det er kun i virkelig nødstilfælde – og det synes jeg at den bytur var! Jeg har brugt den i to uger i den her omgang og jeg er helt øm i næsen. Jeg tog til Jylland igår, så jeg har udskudt min afvænning til i dag – og det har været en lang dag! Jeg er nødt til at gøre det en dag, hvor jeg kan overskue at rende rundt med en fuldstændig tilstoppet næse og tilhørende hovedpine. Jeg var lige ved at blive kvalt i mit rugbrød til frokost – det er virkelig svært at spise og trække vejret med munden på én gang! Jeg har heldigvis nogle hjælpemidler, som gør det lidt lettere at komme igennem. Først og fremmest bruger jeg en saltvands næsespray fra apoteket. Den giver slet ikke luft i næsen på samme måde, men den løsner en lille smule. Samtidig tror jeg bare at den giver mig noget psykisk, fordi jeg får samme følelse når jeg bruger den. Derudover elsker jeg at tage dampbade med pebermynte dråber. Det løsner igen ikke vildt meget op, men når man ikke føler, at man kan trække vejret ordentligt, så er det dejligt at indånde damp – og pebermynten kan man mærke helt nede i lungerne. Ellers er mit bedste råd; Bid tænderne sammen! Det er møg svært, men for mit vedkommende drejer det sig kun om et par dage, så begynder næsen at fungerer igen. I aften skal jeg i biografen, så jeg håber at jeg kan smage mine popcorn, og at min søster ikke bliver træt af at jeg lyder som en prustende elefant lige nu!

Mys M!

Skal jeg tilbage til jylland?

jylland igen

Til januar er jeg færdig med min uddannelse – hvis jeg da kommer igennem min bachelor! Puha det bliver en hård omgang, som jeg slet ikke kan se mig ud af lige nu. Jeg glæder mig meget til at være færdig og komme om på den anden side, men hvad skal der så ske bagefter? Ja det er et rigtig godt spørgsmål! Jeg har jo (næsten) besluttet mig for, at jeg gerne vil læse en kandidat bagefter. Så jeg skal lige være studerende i to år endnu – jeg bliver aldrig færdig, haha! Jeg har dog ikke helt besluttet mig for, hvilken retning jeg skal gå endnu og derfor ved jeg heller ikke, om jeg skal læse videre i København eller Århus. Skal jeg starte direkte efter denne uddannelse til vinter eller skal jeg vente til sommerstart? Ja mit hoved er fyldt med en masse tanker og spørgsmål og jeg er meget splittet pt. Jeg elsker København og jeg er faldet rigtig godt til i byen. Jeg er så småt begyndt at føle mig hjemme herover og jeg er kæmpe fan af mit nye værelse midt på Nørrebro. Jeg kan dog ikke komme udenom, at jeg savner Jylland rigtig meget. Sådan virkelig meget. Jeg savner min familie og mine veninder og det er hårdt hver gang jeg tager hjem derfra. Jeg savner at have mine forældre og søs tæt på, og jeg tager stadigvæk hjem så ofte det er muligt. Hvis jeg kommer ind på mit studie herover eller finder drømmejobbet, så vil jeg selvfølgelig ikke takke nej til det, for jeg er som sagt virkelig glad for byen og min tilværelse herover – men jeg har bestemt heller ikke udelukket, at jeg flytter tilbage til Jylland. Beslutningerne er store og svære og tiden går pludselig rigtig stærk!

Mys M!