• ···
Amager VS Nørrebro

Skal jeg tilbage til jylland?

jylland igen

Til januar er jeg færdig med min uddannelse – hvis jeg da kommer igennem min bachelor! Puha det bliver en hård omgang, som jeg slet ikke kan se mig ud af lige nu. Jeg glæder mig meget til at være færdig og komme om på den anden side, men hvad skal der så ske bagefter? Ja det er et rigtig godt spørgsmål! Jeg har jo (næsten) besluttet mig for, at jeg gerne vil læse en kandidat bagefter. Så jeg skal lige være studerende i to år endnu – jeg bliver aldrig færdig, haha! Jeg har dog ikke helt besluttet mig for, hvilken retning jeg skal gå endnu og derfor ved jeg heller ikke, om jeg skal læse videre i København eller Århus. Skal jeg starte direkte efter denne uddannelse til vinter eller skal jeg vente til sommerstart? Ja mit hoved er fyldt med en masse tanker og spørgsmål og jeg er meget splittet pt. Jeg elsker København og jeg er faldet rigtig godt til i byen. Jeg er så småt begyndt at føle mig hjemme herover og jeg er kæmpe fan af mit nye værelse midt på Nørrebro. Jeg kan dog ikke komme udenom, at jeg savner Jylland rigtig meget. Sådan virkelig meget. Jeg savner min familie og mine veninder og det er hårdt hver gang jeg tager hjem derfra. Jeg savner at have mine forældre og søs tæt på, og jeg tager stadigvæk hjem så ofte det er muligt. Hvis jeg kommer ind på mit studie herover eller finder drømmejobbet, så vil jeg selvfølgelig ikke takke nej til det, for jeg er som sagt virkelig glad for byen og min tilværelse herover – men jeg har bestemt heller ikke udelukket, at jeg flytter tilbage til Jylland. Beslutningerne er store og svære og tiden går pludselig rigtig stærk!

Mys M!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Amager VS Nørrebro