• ···
Næsepsray afvænning igen!

Jeg er blevet voksen!

voksen

Ja den er sgu god nok, jeg er ved at blive voksen! Nu fylder jeg også snart 26, så det er måske også på tide. Jeg har før diskuteret her på bloggen, hvornår man kan kalde sig selv for voksen. Rent juridisk er man voksen når man fylder 18 år, men jeg har aldrig følt mig som en voksen – jeg ved egentlig ikke helt hvorfor? Jeg har nok bare aldrig taget ansvar for nogle ting, som jeg synes man bør gøre som voksen. Jeg har truffet uendelige mange dumme beslutninger og levet rigtig meget i nuet. Fremtiden har altid været meget fjern for mig, og jeg har sjælendt tænkt over konsekvenserne af de valg, som jeg har truffet. På det seneste har jeg dog truffet nogle beslutninger, som jeg synes er meget voksent – mere end sædvanligvis ihvertfald. Samtidig har mit udseende ændret sig en smule i den mere voksne og modne retning (i følge mig selv) og som prikken over i’et, så er jeg dælme også begyndt at drikke kaffe!? Ja det havde jeg lige godt aldrig troet! Jeg må også hellere lige påpege, at der er tale om cafe latte, og jeg har kun drukket tre kopper i det hele. De første to blev drukket på arbejde i Stylebox – første gang fordi jeg simpelthen var så træt og anden gang fordi jeg var en smule sløj. Den sidste kop blev drukket i forrige uge på mit praktiksted, fordi jeg stort set ikke havde sovet natten forinden. Jeg synes absolut ikke, at det smager særlig godt – men ned kommer det da. Jeg havde vitterlig aldrig troet, at jeg nogensinde skulle drikke kaffe! Jeg må nok bare indset, at jeg er ved at blive voksen. Det er lidt mærkeligt. Til gengæld sover jeg stadigvæk med min bamse i sengen og spiser alt for mange mælkesnitter, så helt voksen er jeg heller ikke endnu ;-)

Mys M

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Næsepsray afvænning igen!