• ···
Velkommen tilbage mandag! / Vinderen af konkurrencen

Jeg er snart færdiguddannet!

cph

Det her billede blev taget for cirka halvandet år siden. På det tidspunkt skulle jeg til at træffe en vigtig beslutning. En beslutning omkring hvor jeg skulle læse videre. Var jeg klar til at tage springe og flytte væk fra Jylland? Min drømmeskole, som var/er Cphbusiness, lå selvfølgelig i København og jeg håbede inderligt, at jeg blev optaget. Adgangskravene var noget højere end i Jylland, så jeg krydsede virkelig fingre for at det lykkedes. Det gjorde det! Og valget om at læse herover har vist sig at være den helt rigtig for mig. Til januar er jeg færdiguddannet og det er simpelthen så mærkeligt at tænke på! Jeg kan slet ikke forstå, at der allerede er gået halvandet år siden, at jeg blev optaget på mit drømmestudie. Jeg husker tydeligt, da jeg modtog mit optagelsesbrev fra Cphbusiness, jeg var ovenud lykkelig! Jeg har heller ikke ét sekund fortrudt, at jeg tog beslutning om at flytte (hele vejen) til København, for at tage min uddannelse. Hvis nogen er i tvivl, så er jeg i gang med en PBA i International handel og markedsføring, som er en overbygning på min uddannelse som markedsføringsøkonom, som jeg tog i Kolding. Jeg har været meget glad for både mit valg af uddannelse, men især også for skolen og de muligheder som de har tilbudt mig. Der har været en kæmpe forskel på både det faglige niveau, men også hele studiemiljøet her i København. Der har været enorm meget gruppearbejde på mit studie og det har jeg været glad for. Det har betydet, at jeg har brugt utallige af timer sammen med de fire skønne piger fra min studiegruppe, og jeg har aldrig været så tæt knyttet med mine medstuderende, som jeg har været på den her uddannelse. Det har været på et helt andet plan, når man er tvunget til at kæmpe sig igennem diverse præsentationer og afleveringer uge efter uge. Det har været hårdt, men samtidig så utrolig lærerigt. Nu er vi allesammen i praktik her på det sidste semester og jeg har savnet dem rigtig meget i min hverdag! Men det er dejligt at jeg i forbindelse med mit studie kommer ud og arbejder i praksis med de ting, som jeg er blevet rustet til i løbet af det sidste år. Sideløbende med min praktik er jeg i gang med at skrive min bachelor, som skal afleveres D.3 januar. Den skal jeg op og forsvare også engang i januar – og så er jeg færdig. Det er helt uvirkeligt! Jeg kommer uden tvivl om på den anden side, som en meget anerledes kvinde. Jeg har lært utrolig meget især fagligt, men også om mig selv. Og hvad skal der så ske? Det ved jeg stadigvæk ikke endnu. Jeg synes pludselig, at tiden går rigtig stærkt, og jeg kan ikke helt følge med. Men én ting er sikkert, jeg er så glad for, at jeg tog den beslutning om at takke ja til min studieplads for halvandet år siden – det har jeg gjort en kæmpe forskel for mig!
Cphbusiness holder åbent hus D.1 og D.2 november, så hvis du overvejer at læse noget i samme retning, så vil jeg varmt anbefale at du tager ind forbi skolen. I kan læse mere omkring det hele på deres hjemme: https://www.cphbusiness.dk/ <3

Før jeg startede på min PBA, tog jeg uddannelsen som markedsføringsøkonom

 

Mys M!

 

Indlægget er sponsoreret i samarbejde med Cphbusiness

2 kommentarer

  • Isabella

    Hej Malene det lyder som en super god skole. Jeg ville egentlig bare spørge om hvor den sorte pelsjakke/fjerjakke som du har på på flere af dine Instagram billeder er fra? Den er nemlig super flot!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene Sandgaard

      Jeg tror det er min Faux Fur fra Malene Birger, du tænker på :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Velkommen tilbage mandag! / Vinderen af konkurrencen